Du skal logge ind for at skrive en note
Abiotisk faktor

fysisk-kemisk omverdensfaktor, der påvirker organismen, f.eks. saltholdighed og temperatur.

Adenin

en af de fire N-holdige baser i RNA og DNA. Adenosin, der er en væsentlig del af ATP, er opbygget af et molekyle adenin og et molekyle ribose.

ADP

adenosindifosfat. ATPnedbrydes til ADP og frigiver derved energi.

Adrenalin

af lat. ad = fra og renal = nyre. Hormon, som udskilles fra binyremarven. Et alarmhormon, som sætter kroppen i stand til at klare krævende situationer.

Aerob

under tilstedeværelse af ilt eller iltkrævende.

Akkumulation

ophobning. Anvendes ofte om ophobning af miljøfremmede stoffer.

Algeblomstring

masseforekomst af en enkelt eller nogle få alger i et vandområde.

Allel

betegnelse for en ud af flere udgaver af et gen.

Eksempelvis har mennesket et gen for blodtyperne AB0 beliggende på kromosom nr. 9. I dette system er der 3 alleler: IA, IB og i. Da vi alle modtager et kromosom 9 fra hver af vore forældre, vil vore celler have genet dobbelt, dvs. vi vil have to alleler. Det kan godt være de samme (fx IA, IA) eller de kan være forskellige (fx IB, i).

Allele gener

gener, der koder for samme egenskab, fx øjenfarve.

Allergen

en fællesbetegnelse for stoffer der giver allergi.

Aminosyre

byggesten i proteiner. Består af et C-atom, hvortil der er bundet en –COOH, –NH2, –H og et radikal (–R).

Der findes i mennesket ca. tyve forskellige aminosyrer, som kun afviger fra hinanden med hensyn til radikalet. Otte af disse aminosyrer kan vi ikke selv danne: de essentielle aminosyrer.

Ammoniak

NH3.

Amøbe

encellet dyr uden fast form.

Anaerob

fravær af ilt eller ikke-iltkrævende.

Antibiotika

stoffer der dannes af mikrosvampe og hæmmer eller dræber bakterier.

Antibiotikaresistens

modstandsdygtighed over for et eller flere antibiotika.

Antigen

vævstypemolekyler, som fremkalder en antistof reaktion. Kroppen skelner mellem de molekyler, celler og celledele, der er dens egne, og de, der er fremmede vha. antigener.

Antistof

immunglobinmolekyler dannet af immunforsvarets celler (B-lymfocytter), som binder sig til indtrængende fremmedstoffer (antigener) og derved uskadeliggør disse. Antistof-antigenkomplekset fortæres af immunforsvarets ædeceller (makrofager).

Apoptose

programmeret celleselvmord.

Art

def. en samling af individer, som kan få frugtbart afkom med hinanden. For at være af samme art er det altså ikke nok at kunne få afkom sammen (fx hest og æsel), afkommet skal også være i stand til at få afkom.

Arterie

blodkar, hvor blodets retning er bort fra hjertet.

ATP

Adenosin-Tri-Phosphat, organismens energibærende molekyle. Opbygget af adenosin og 3 fosfatmolekyler, som er bundet hertil med særdeles energirige bindinger.

Alle celler bruger energi, og denne energi findes i ATP. Fødens energi anvendes til ATP-dannelse, idet ADP (Adenosin-Di-Fosfat) bygges sammen med en fri P-gruppe (fosfatgruppe):

ADP + Puorg → ATP

Denne binding er energirig, og når den brydes igen, frigøres energien.

Autoimmune sygdomme

immunsystemet angriber fejlagtigt kroppens egne celler (f.eks. type 1 diabetes, og leddegigt).

Autonome nervesystem

den del af vort nervesystem, som er uden for viljens kontrol.

Autosomer

de kromosomer, der ikke er kønskromosomer. Hos mennesket de 22 par homologe kromosomer.

Autotrof

gr. auto = selv og trof = ernæring. Selvernærende vha. fotosyntese

Organismer, som henter deres energi fra solen (fotoautotrofe; fx planter og alger) eller fra uorganiske forbindelser (kemoautotrofe; fx visse bakterieslægter), og som selv er i stand til at opbygge alle deres organiske stoffer.

Du skal logge ind for at skrive en note